YOGA & MINDFULNESS RETREAT
TID
- maj, 16:00 - 24. maj, 16:00
STED
Gerlev Idrætshøjskole
Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse
KURSUSBESKRIVELSE
Få en uge med yoga & mindfulness. En uge fyldt med træning, afspænding, kreativitet, højskole, sund mad og socialt samvær. Kom alene eller tag en ven med – alle er velkomne både begyndere og øvede.
Hver dag starter vi med fælles morgensamling efter et nærende morgenmåltid. Resten af dagen veksler mellem undervisning i yoga og mindfulness samt kreative og kulturelle oplæg.
På Gerlevs Yoga & mindfulness kursus dyrker vi flere typer yoga både hatha yoga og restorativ yoga. Vi fokuserer på styrke, stræk, balance og forbindelsen mellem krop og sind.
I mindfulness arbejder vi med meditationer og kreative selvudviklingsøvelser indendørs som udendørs. Vi arbejder både i grupper og individuelt. Dagene indeholder både praksis og teori indenfor begge felter.
Undervisningen foregår i vores studier på trægulv. Vi har måtter og tæpper, men du er også velkommen til at medbringe dit eget udstyr, hvis du foretrækker at bruge det. Vi træner i bevægelsestøj.
Vi byder også på morgensamling, yoga i vand, saunagus, vildmarksbad, gåture og social hygge på holdet. Sidste aften rundes af med en festlig middag.
Gerlev står for bevægelse, skøn natur og sund mad. Vores dygtige kokke sammensætter en lækker menu og det er også muligt at vælge vegansk eller vegetarisk.
PRISER OG TILMELDING
Sovesal: kr. 3.395
Dobbeltværelse: kr. 4.395
Enkeltværelse: kr 5.450
Hele kursusafgiften betales ved tilmelding.